Eleverne kan tidligst afhentes kl. 14.40 og senest kl. 17.30 om fredagen. Ugen slutter med fælles ugeafslutning og meddelelser i foredragssalen. Det er lige så vigtigt, som alt andet i ugens løb.
Hvis en elev ønsker at fortsætte som andetårselev, er det en mulighed. Vi vurderer, om eleven fortsat har et fagligt behov, og om vedkommende kan være en god ambassadør for skolen. Ansøgning om optagelse som andetårselev kan ske i perioden fra 1. november til 1. marts.
Hvert år optager vi cirka 20 andetårselever, og optagelsen sker løbende efter “først til mølle”-princippet.
Søndag den 10. august 2025 byder vi hjerteligt velkommen til alle nye elever og deres forældre.
Fra kl. 14.30 til 15.45 flytter eleverne ind på deres værelser. Samtidig er der mulighed for en kop kaffe i spisesalen.
Kl. 16.00 samles vi alle i hallen til en fælles velkomst, hvor vi officielt skyder det nye skoleår i gang.
Eleverne må gerne bade i Skals Å ved skole (ved kano-nedsætningsbroen). Eleven skal have tilladelse af sine forældrene for at kunne bade i åen. Badning er omfattet pligten til et betryggende tilsyn. Badning skal altid foregå efter personlig aftale med en vagtlærer. Der skal være mindst 3 elever til stede under badningen, og der skal altid være mindst én på land, som holder øje med de badende. Eleverne må ikke springe på hovedet i åen.
Eleverne må gerne få besøg af en god ven eller veninde, men de første seks uger er skolen besøgsfri. Det gælder også for gamle elever, der har forladt skolen. Gæster skal altid kontakte skolen og få en aftale med vagtlæreren i god tid inden besøget. Gæster skal forlade skolen inden kl. 21.30 og kan kun med tilladelse overnatte.
Prisen for at være med en hel dag (inkl. måltider) er 50 kr., og er man på besøg i en hel weekend, koster det 100 kr.
Forældre, bedsteforældre og søskende er altid velkomne på skolen.
Alle skal medbringe en velfungerende bærbar computer. Computeren er et meget vigtigt arbejdsredskab i undervisningen, og det er elevens og forældrenes ansvar, at computeren hele året kan anvendes til dette primære formål. Computeren skal have installeret opdateret antivirus. Computere og tablets skal være slukket efter kl. 22.30.
Eleverne skal have en cykel og en cykelhjelm med på skolen lige fra den første dag.
Cyklen behøver ikke at være ny, men den skal kunne køre på grusveje. Eleverne får brug for cyklen hele året – allerede i den første uge. Cyklen får sin egen krog i vort aflåselige cykelskur. Cykelhjelmen skal bruges hver gang eleven cykler, løber på rulleskøjter eller står på skateboard/løbehjul.
Når eleverne har gået på efterskolen et stykke tid, får de typisk lyst til at holde elevfester.
Dette har skolen intet at gøre med, men vil gerne i en vis grad samarbejde omkring det. Til forældredagen i september vælges et forældre-festudvalg, som hjælper med at arrangere elevfesten.
På værelserne gælder der særlige regler for, hvilken elektronik der må medbringes.
Eleverne må gerne have spillekonsoller, der kan benyttes i fællesrummet, en bærbar pc til spil, hårtørrer, krølle- eller glattejern samt en barbermaskine.
Til gengæld er det ikke tilladt at medbringe stationære computere, eksterne skærme, projektorer eller elektriske køkkenredskaber såsom køleskabe, el-kedel, airfryer, mikrobølgeovne, toastmaskiner og brødristere.
Vil man overraske sit barn/barnebarn med et brev/en pakke, er det naturligvis muligt. Husk at skrive elevens navn tydeligt på forsendelsen og send den til:
Nørbæk Efterskole
Fårupvej 12
8990 Fårup
Det er også muligt at aflevere brevet/pakken på skolen søndag aften, når eleven afleveres. Så sørger vi for, at den pågældende elev får pakken på den ønskede dag
Der må ikke drikkes energidrikke og opbevares emballage fra energidrikke på skolens område, eller når eleven er under skolens ansvar.
Eleverne må ikke medbringe eller bestille pizza, fastfood og lignende til levering på skolens adresse eller andre adresser i Nørbæk.
Elever må ikke lave små boder med køb og salg af diverse.
Efter ferie og weekender kan eleven tidligst møde kl. 19.00 og senest kl. 21.30.
Vær opmærksom på jeres forsikringer således, at jeres barn skal være dækket af jeres private forsikring ved alle efterskolens aktiviteter/undervisning samt rejser i ind- og udland. Ved udlandsrejser skal eleven have et blåt EU-sundhedskort.
Eleven skal selv have en ansvars- og ulykkesforsikring.
Vær opmærksom på, at ingen af skolens forsikringer dækker tyveri, hærværk eller lignende af knallerter, cykler, højttalere, computer, telefoner eller andet. Det er også egen forsikring der skal dække, hvis eleven låner sine ting ud.
Vær ligeledes opmærksom på, at efterskolens forsikring heller ikke dækker glasskader på vinduer, inventar mv., som derfor skal dækkes af hjemmets egen forsikring.
Vi ønsker, at eleverne får det fulde udbytte af efterskoleopholdet og beder derfor om, at anmodning om fritagelse fra undervisningen begrænses. Vores udgangspunkt er, at eleven deltager i alt aktivitet og undervisning på efterskolen. I særlige tilfælde kan fritagelse ske i enkelte dage. Fritagelse af én dags varighed aftales med kontaktlæreren. Hvis det er flere dage, laves aftalen mellem forældrene og efterskolens forstander. Fritagelse fra obligatoriske weekender kan kun ske efter aftale med forstanderen.
Det er vigtigt, at du er indstillet på at overholde disse grundregler. Hvis du ikke mener, at du kan overholde disse regler, kan du ikke være elev på Nørbæk Efterskole.
Andre vigtige regler, der skal overholdes:
På Nørbæk har eleven ikke brug for en knallert, men hvis eleven har en og gerne vil reparere den i værkstedet, så laves en aftale med en af værkstedslærerne.
Knallerten må gerne bruges til transport til og fra skolen. Den skal være lovlig og forsikret.
Kontaktlæreren vil være elevens voksenkontakt i dagligdagen og bindeleddet mellem skolen og hjemmet. Forældrene må meget gerne kontakte kontaktlæreren, hvis der er spørgsmål, tvivl eller lignende. Det er kontaktlæreren, der skriver elevens slutudtalelse ved skoleårets slutning.
Vi lægger vægt på sund livsstil, spændende og velafbalanceret kost. Derfor er det ikke nødvendigt at indtage kosttilskud i forbindelse med træning.
Har en elev brug for særlig kost i forbindelse med en allergi, skal der fremvises en lægeerklæring.
Hver dag efter aftensmad og frem til kl. 19.30 er der “lektietime”. I denne time skal der være ro på skolen. Eleverne må ikke besøge hinanden eller have gæster. De opholder sig på eget værelse eller i lektiecaféen, hvor der er mulighed for at få hjælp af en lærer.
Vi har tre obligatoriske måltider – morgen, middag og aften – samt tre mellemmåltider. Eleverne deltager i madlavning og servering af disse.Vi bruger friske råvarer og serverer dagligt frugt, grønt og salater til middag samt friskbagt brød. Maden kan være anderledes end derhjemme, men at det er en del af efterskoleoplevelsen at smage på maden og være madmodig.
Sund mad og motion er vigtige for indlæring, og vi har brug for forældrenes opbakning. Undgå at sende pizza, fastfood og for meget sodavand med – helst ingen kasser eller rammer med sodavand. Der er koldvandsautomater på skolen, og vi opfordrer til, at eleverne tager en drikkedunk med til timerne.
Skolen ligger ikke inde med hovedpinepiller, halstabletter, sportstape og lignende. Vi tilbyder at opbevare privat medicin for at undgå medicin på værelserne.
Eleverne skal have en god nats søvn. Derfor passer vi på deres telefoner fra kl. 21.50 til næste dag efter morgenmaden kl. 07.50.
Telefoner må ikke være synlige til samlinger og måltider.
Hvis reglerne for mobiltelefoner ikke overholdes, inddrages telefonen til næste dags morgen kl. 07.50.
Nørbæk Efterskole er en nikotin- og tobaksfri skole. Derfor forventer vi, at eleven hverken ryger eller bruger snus. Det betyder, at rygning, snus, e-cigaretter eller lignende ikke er tilladt – hverken på skolen eller andre steder, når eleven er under efterskolens ansvar.
Hvis en elev bruger nikotin- eller tobaksprodukter, sendes vedkommende hjem, og der aftales en plan for, hvordan eleven kan vende tilbage. Herefter tilknyttes eleven Rygestop-linjen på Randers Sundhedscenter.
Vi accepterer ikke natterend. Eleven skal være på sit eget værelse fra kl. 22.00 til 6.30. Hvis eleven bliver dårlig eller syg om natten, kontaktes nattevagten via telefonen, som findes på vejlederkontoret.
Det er en rigtig god idé at sætte navn i elevens tøj. Vi oplever, at tøj forsvinder eller bliver glemt rundt omkring på skolen. For at undgå dette er det vigtigt at mærke sit tøj med navn. En nem løsning er at købe navnelapper og placere dem strategisk på tøjet.
Der udleveres en værelses- og skabsnøgle til hver elev. Hvis den bliver væk, skal en ny købes (200 kr.) senest 14 dage efter.
Der går rutebiler mellem Randers og Hobro (nr. 230) med stop i Nørbæk/Fårup. Flextransport til Flix-bus kan også være en mulighed.
Vi vægter højt, at skolen holdes ren og pæn.
Hver morgen skal værelset ryddes op, og der skal redes seng, fejes mm. Vagtlæreren kommer rundt og tjekker. Én gang ugentligt er der afsat tid til grundig rengøring med vand og sæbe af værelset.
Alle elever deltager også i rengøring af lokaler og øvrige fællesarealer en gang om ugen. Hver aften kl. 22.00 går en gruppe elever i gang med ”værtsgruppe”. De tjekker fællesområderne, støvsuger let osv., så der er pænt rundt omkring på skolen.
Eleven må ikke indtage eller være påvirket af alkohol eller rusmidler på efterskolens område, eller når vedkommende er under efterskolens ansvar. Dette gælder også på elevens rejse til og fra efterskole. Al indtagelse og opbevaring af alkohol eller rusmidler vil som udgangspunkt medføre hjemsendelse og samarbejdet mellem elev og efterskolen ophører. Ved begrundet mistanke kan efterskolen teste elever for brug af hash eller andre euforiserende stoffer.
Alle elever kommer i erhvervspraktik i uge 45 (mandag d. 3. november til fredag d. 7. november 2025). Praktikken foregår med udgangspunkt fra skolen. I ganske særlige tilfælde kan man komme i praktik på sin hjemegn. Det er også muligt at komme i praktik i militæret.
I løbet af skoleåret skal eleverne i kortere perioder hjælpe i køkkenet og i rengøring/hos pedellen. Det går på skift imellem eleverne. På baggrund af ugens arbejde skrives en udtalelse, som kommer med i elevens slutudtalelse ved skoleårets slutning.
Hver elev får sin egen højskolesangbog, som er indeholdt i den indbetalte skolepakke.
På hverdagsaftener skal du være på værelset senest kl. 22.00, og der skal være ro på værelserne. Samtaler skal være dæmpede. Lys, computere og lignende skal slukkes kl. 22.30. Generelt skal der vises hensyn til naboerne. Til hverdag sover eleven på eget værelse, men i weekender kan det fredag og lørdag aftales at sove sammen på andre værelser pige/pige eller dreng/dreng.
Årets udlandsrejse er en skitur, hvor alle står på alpinski. Hver dag er der skiskole for alle elever både begyndere og øvede. Eleverne bor i små lejligheder og laver selv mad. Alle elever skal være tilbage på skolen kl. 19.30 lørdagen før afrejsen. Denne tur er indeholdt i skolepakken.
Eleverne får en skoledragt med skolens og elevens navn på samt en gymnastikdragt.
Skoledragten er vigtig, når vi deltager i arrangementer uden for skolen, fordi den skaber genkendelighed og fællesskab. Skoledragten er ligeledes indeholdt i den indbetalte skolepakke.
Som elev på Nørbæk Efterskole har eleven ansvar for de ting og materialer, skolen stiller til rådighed. Eleven skal rydde op efter sig selv og behandle skolens inventar med respekt. Hvis noget ødelægges, vil eleven blive holdt ansvarlig og skal dække de økonomiske omkostninger for skaderne.
Alle elever står op om morgenen og deltager i undervisningen, selv hvis de føler sig en smule sløje. Hvis eleven stadig har det skidt, giver han/hun besked til læreren kl. 9.00. Bliver en elev syg i løbet af dagen, skal vagtlæreren informeres. Vurderes det, at eleven ikke bliver rask i løbet af dagen, skal vedkommende hentes hjem, da skolen ikke har mulighed for at have syge elever liggende i flere dage. Den syge skal blive i sengen, og der må ikke modtages besøg på værelset.
Har I et sygt barn på skolen og har brug for at høre yderligere, kan Grethe kontaktes mellem kl. 9.00-12.00 på tlf. 60 70 99 04.
Bliver eleven syg hjemme i weekenden, skal forældrene meddele skolen det om søndagen senest kl. 21.30 på 87 82 56 00/29 90 21 66.
Skal en elev på skadestuen, til røntgen eller lignende, må vedkommende tage en kammerat med.
Længerevarende fritagelse for fysiske aktiviteter kræver lægeerklæring.
Det er en god ide, at eleverne forsømmer skolen så lidt som muligt. Vi opfordrer til, at der planlægges tandlægebesøg, lægebesøg, fysioterapi mv. i forbindelse med en forlænget weekend.
Har eleven behov for lægehjælp, når han/hun er på efterskolen, kan efterskolens læge.
benyttes.
Skolens hovednummer er 87 82 56 00
Skolens vagttelefon 29 90 21 66 (vi svarer ikke på sms)
Eleverne må ikke forlade skolens grund, uden at en lærer ved, hvor eleverne tager hen.
Weekenderne går fra fredag kl. 14.45 til søndag aften kl. 21.30. I weekenden kan eleverne enten blive på skolen eller tage hjem. Har eleven været hjemme i en weekend, skal vedkommende komme tilbage søndag kl. 19.00-21.30. Elever er altid meget velkommen til at blive på skolen i weekenden.
Tilmelding/framelding til almindelig weekend sker søndag aften (af hensyn til køkkenpersonale og vagtlærere). Det betyder, at når eleven ankommer søndag, skal han/hun vide, om denne er på skolen i den kommende weekend.
Herudover skal eleverne være på efterskolen i de obligatoriske weekender:
Den 27. og 28. september 2025: Lørdag: Fællesaktivitet; Søndag: Efterskolernes Dag
Den 8. marts 2026: Skitur. Ankomst senest lørdag d. 7. marts kl. 19.30.
Den 12. april 2026: Forårsstævne (gymnastikopvisning i FSI). Ankomst senest lørdag d. 11. april kl. 19.30.
Den 9. og 10. maj 2026: Lørdag: Nørbækløb; Søndag: Fællesaktivitet
Ved at acceptere giver du dit samtykke til, at vi kan indsamle og behandle oplysninger om din browsingadfærd.