I den boglige undervisning bliver eleverne fordelt i klasser efter årgang.
I hver klasse er der omkring 20 elever, og undervisningen foregår med to lærere. Dette giver mulighed for, at hver elev får den støtte, de behøver for at få mest muligt ud af undervisningen. Alle materialer i undervisningen er digitale, og eleverne bruger deres computere i alle timer. Digitale hjælpemidler som AppWriter er en naturlig del af undervisningen.
I 8. klasse får du undervisning i:
Dansk
Matematik
Engelsk
Tysk
Kulturfag (samfundsfag og historie)
Naturfag (fysik/kemi, biologi og geografi)
Idræt
Håndværk og design
Alle elever i 8. klasse går til den afsluttende prøve i Håndværk og design.
I 9. klasse får du undervisning i:
Dansk
Matematik
Engelsk
Tysk
Naturfag (fysik/kemi, biologi og geografi)
Historie
Samfundsfag
Idræt
Alle elever i 9. klasse går til folkeskolens afsluttende prøver (FP9).
I 10. kl får du undervisning i:
Dansk
Matematik
Engelsk
Idræt
Projektfag
I Projektfag arbejder eleverne projektorienteret med forskellige temaer som bæredygtighed, social ansvarlighed, uddannelse og lokalt/globalt engagement. Eleverne arbejder kreativt og innovativt med konkrete projekter, både teoretisk og praktisk. Faget afsluttes med et større projekt, der samler alle temaer.
Alle elever i 10. klasse går til prøver i dansk, matematik og engelsk (FP10).
Ved at acceptere giver du dit samtykke til, at vi kan indsamle og behandle oplysninger om din browsingadfærd.